E-læringsinitiativer for borgerne i Danmark

Borgerne kan blive dygtigere via e-læring

Private virksomheder og offentlige institutioner udbyder en lang række digitale ydelser og tjenester på internettet. De fleste kender muligheden for at finde, bestille og betale en rejse, bruge deres netbank og købe varer på internettet. Mange unge har tilmeldt sig enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse på optagelse.dk, andre anvender borger.dk som indgang til de offentlige digitale ydelser, og virksomhederne bruger virk.dk.

En øget anvendelse af digitale tjenester kan fremmes ved, at borgerne har mulighed for at lære det nødvendige, præcis når de står over for at skulle bruge en specifik digital tjeneste. Netop det er et af videnskabsministerens vigtige temaer for udvikling af borgernes IKT-færdigheder.

Der tages derfor initiativ til at udvikle korte e-læringsforløb, som stilles til rådighed i umiddelbar forbindelse med de ydelser og tjenester, der skal bruges. De korte forløb vil blandt andet blive lagt på borger.dk, it-borger.dk og andre relevante hjemmesider, for eksempel der hvor der er behov for at anvende digital signatur.

E-læringsmodulerne på www.it-borger.dk kan ses her.

Sidst opdateret 29.08.2011 kl. 12.52
Til top

Kontaktinformation

Niels Andreasen Fuldmægtig Telefon: 72 31 92 55