Aktiviteter på Seniorsurf-dagen
På denne side kan du se, hvad I som bibliotek, datastue eller andet it-undervisningstilbud kan lave af aktiviteter på Seniorsurf-dagen 7. oktober 2011. Du kan også læse om præmierne i den digitale skattejagt. Ønsker du information om, hvad der sker i dit lokalsamfund, så kontakt dit lokale sted.
Den digitale Skattejagt
Omdrejningspunktet for Seniorsurf-dagen er Den digitale Skattejagt, som er udviklet til dagen.
Skattejagten er udviklet af DR Undervisning og ligger på hjemmesiden www.dr.dk/seniorsurf.
Skattejagten er tilgængelig i en test-version fra 30. september, så hjælperne kan prøve den. Selve konkurrencen om præmierne er kun åben 7. oktober.
Ved at prøve den digitale skattejagt kommer man til at besøge forskellige hjemmesider, der kan åbne øjnene for de mange muligheder på internettet. Skattejagten bliver nem at gennemføre for en nybegynder, der har en hjælper ved sin side.
Skattejagten ligger frit tilgængeligt for alle på www.dr.dk/seniorsurf, så I kan bruge den fra enhver computer med internetadgang – f.eks. hjemmefra.
I kan også bruge den i jeres it-undervisning efter Seniorsurf-dagen (her vil der ikke være mulighed for at vinde præmier).
Aktiviteter hos jer på Seniorsurf-dagen 2011
Seniorsurf-dagen hos jer på biblioteket, i datastuen eller andre it-undervisningstilbud handler om, at I den 7. oktober åbner dørene for nye ansigter, og at I på forhånd opfordrer dem, der allerede bruger jeres tilbud til at tage en ven eller bekendt, som ikke bruger it, med hen og prøve computer og internet.
Den, der allerede kender til it, hjælper nybegynderen med at gennemføre Den digitale Skattejagt på selve Seniorsurf-dagen. Hvis nogle ønsker at gøre det hjemmefra, kan det også sagtens lades sig gøre. I kan gå ind på www.dr.dk/seniorsurf og prøve skattejagten af allerede fra 30. september.
- Åbningstid: I bestemmer selv, hvornår på dagen og hvor længe, I holder dørene åbne på Seniorsurf-dagen.
- Hjælpere: Den digitale Skattejagt bliver nem at gennemføre, men det er naturligvis sin sag, hvis man aldrig før har prøvet en computer. Derfor er det fint, hvis der udover de af jeres brugere, der har taget en ven eller bekendt med, kan være nogle til stede, der er gode til it. De kan så hjælpe med at gennemføre Den digitale Skattejagt på internettet. Klik her for information om skattejagten til hjælpere.
- Det kan ikke forudsiges, hvor mange nye ansigter, der kommer hos jer på dagen – det vil naturligvis afhænge af, hvor meget I har annonceret og inviteret.
Spred budskabet på forhånd
Det er vigtigt, at I fortæller jeres brugere og jeres lokalområde om, hvad der kommer til at foregå hos jer på Seniorsurf-dagen. I tiden op til Seniorsurf-dagen kan I snakke med de mennesker, der i forvejen benytter jeres tilbud om it-undervisning. I kan fortælle dem om Seniorsurf-dagen og bede dem tage en ven eller bekendt med den 7. oktober.
Her kan du finde forskelligt materiale til at annoncere jeres aktiviteter på Seniorsurf-dagen.
Præmier i den digitale skattejagt
I den digitale skattejagt blev der trukket lod om følgende præmier:
- En dukaPC - sponseret af dukaPC
- Et MiniCruise for to til Oslo eller Harwich - sponseret af DFDS Seaways
- En iPad tabletcomputer - sponseret af Axiell Scandinavia A/S
- En Emporia mobiltelefon - sponseret af Lettel
- To styk DORO mobiltelefoner - sponseret af DORO
Vinderne har fået direkte besked.
English


