Kort om NemHandel

NemHandel-logo

Send elektroniske fakturaer direkte fra PC’en - NemHandel giver nye digitale fordele.

NemHandel er en teknologi, som gør det muligt at sende elektroniske fakturaer nemt og sikkert via internettet. Med NemHandel modtager man en kvittering, når fakturaen er nået frem til modtageren. Alle offentlige myndigheder og institutioner er klar til modtage NemHandel-fakturaer.

NemHandel består af tre elementer

  1. En infrastruktur baseret på åbne standarder (OIORASP), som gør det muligt at udveksle e-handelsdokumenter sikkert og pålideligt alene ved brug af internettet
  2. Et nyt format for elektronisk regning (OIOUBL), som giver mulighed for at digitalisere hele forretningsprocessen fra varekatalog og ordre til faktura.
  3. Et NemHandelsregister over brugere og serviceudbydere og deres adresser. Dette register svarer til de gule sider i en telefonbog. Her kan man se, hvem der kan modtage og sende hvilke e-handelsdokumenter og hvortil, de skal sendes.

Gratis NemHandel eller betalingsløsning

Alle virksomheder kan gratis sende fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle offentlige myndigheder og institutioner. Har man et økonomisystem, som kan lave fakturaer i NemHandel-formatet, kan man gratis sende NemHandel-fakturaer med det. Har man ikke et system med indbygget NemHandel, kan man gratis bruge NemHandel-fakturablanketten på Virk.dk. Derudover er der allerede flere it-leverandører, som tilbyder løsninger, hvor man mod betaling eller gratis kan sende NemHandel-fakturaer.

Mere om NemHandel

Man kan få mere information om NemHandel og opleve nogle ganske almindelige virksomheder fortælle om deres erfaringer med NemHandel på Nemhandel.dk

Ændring af bekendtgørelsen om elektronisk regning

Du kan også læse om betydningen af ændringen af bekendtgørelsen om elektronisk regning til at omfatte standarderne bag NemHandel

Kontaktperson

Helle Schade-Sørensen

Tlf. 2538 1678

Mere om NemHandel

Med NemHandel er det nu let for virksomheder selv at sende elektroniske fakturaer direkte fra deres PC via internettet til myndighederne. Læs mere om mulighederne, og om hvordan du hurtigt kommer i gang på www.nemhandel.dk

Sidst opdateret 26.04.2012 kl. 13.19
Til top