Personas
Personas er en metode til at visualisere målgrupper. De repræsenterer målgruppens behov og adfærd og er arketyper baseret på forskellige typer af data om målgruppen.
Fordele ved at bruge personas
Ved at anvende personas kan man i projektet kommunikere om og opnå en fælles forståelse af målgruppen.
Personas sikrer, at der ikke er vigtige elementer af researchen, der går tabt i en eventuel lang og kompliceret udviklingsproces. Samtidig sikrer personas via deres menneskelighed og detaljeringsgrad, at folk på alle led i processen relaterer sig til og forsøger at forstå brugerens behov og forventninger og kan bygge scenarier op baseret på kendskab til brugerens gøren, laden og karakteristika.
Sådan bruger du personas i praksis
Har du udviklet personas, kan du for eksempel rekruttere testpersoner, der tilsvarer personas-profilerne. Derved sikres det, at testen af et site også foretages af personer, der tilsvarer de målgrupper, du ønsker at rette sitet mod.
Eksempler på brug af personas
Personas er blevet brugt i praksis i forbindelse med udviklingen af borger.dk, første version af den fællesoffentlige borgerportal.
English


