Juridiske aspekter

Beskrivelse af juridiske aspekter i forbindelse med brug og implementering af digital signatur.

Beskyttelse af personoplysninger

Med OCES-certifikatet er der ifølge Datatilsynet skabt den nødvendige garanti for, at alle almindelige transaktioner mellem myndighed og borgere kan foregå tilstrækkelig sikkert. Det vil sige, at de kommunikerende parter både kan være sikre på hinandens identitet og på, at deres meddelelser ikke ændres, uden at det efterfølgende kan konstateres. Og hvis meddelelserne krypteres, kan parterne være sikre på, at meddelelserne ikke læses af uvedkommende undervejs. Dermed lever certifikatet også op til Persondatalovens krav om beskyttelse af personoplysninger, når disse blot overføres mellem to parter i krypteret form.

Læs mere om Persondataloven

Certifikatpolitikker

Certifikatpolitikkerne udgør en fælles offentlig standard, der regulerer udstedelsen og anvendelsen af den digitale OCES signatur. De beskriver de retningslinjer, der gælder for udstedelsen af certifikater. Certifikatpolitikkerne bestemmer bl.a. sikkerhedsniveauet for en digital signatur ved at fastsætte krav til nøgleinfrastrukturen.

Certifikatpolitikkerne har været revideret flere gange. En samlet oversigt over aktuelle og tidligere versioner findes på www.signatursekretariatet.dk.

Kontaktinformation

Charlotte Jacoby 
Chefkonsulent
Telefon: 72319218

Sidst opdateret 19.12.2011 kl. 16.08
Til top